Om FlazArt Webdesign

Tage Falz Billeskov

FlazArt Webdesign var et lille freelance-firma, som jeg håbede lidt på at kunne tjene en bette skilling på - håbet forsvandt dog lige så stille, efterhånden som årene gik, og håbet optager ikke længere plads i min bevidsthed.

Ideen til FlazArt Webdesign kom sig af, at jeg var fuldstændig bidt af det at lave hjemmesider, helt fra første pixel. Og ikke nok med det - det skulle også være HELT efter W3C-standarden, så der ikke skulle være noget at komme efter (noget som jeg også tjekker andre hjemmesider for).

Ved at kode en hjemmeside efter denne internationale standard gør, at hjemmesideen kan ses i ALLE browsere og browser-typer.

Vil du selv tjekke om din (eller en anden) hjemmeside overholder W3C-standarden, kan du gøre det her:

Mine arbejder

Selvom jeg tjente kr. 0 på hjemmesiden, har det dog ikke skortet på hjemmesideproduktionen. Jeg har - som det foreningsmenneske som jeg nu er - lavet en hel del hjemmesider. Det har bare været som frivilligt foreningsarbejde i de akvarie-, og modeltogs-foreninger som jeg har været medlem af. Lønnen har så være anseelse og taknemlighed, hvilket så også er okay :o)

DOG har jeg lavet én proffesionel hjemmeside for et smedefirma - det var i 2008-2009 - istedet for at blive fyret som smed, fik jeg skiftet et svejseværk ud med en kontorstol og en PC, og når jeg nu havde evnerne, kunne Mester lissågodt gøre brug af dem.

Hvis du vil se hvad jeg har lavet gennem tiderne, kan du se det HER:

En anden tid

I dag er der ingen som har brug for en autodidakt web-progammør. De mest gængse CMS-systemer i dag er efterhånden blevet så nemme at arbejde med, at det ikke kræver mere end nogle dages "nørderi", og lidt erfaring med en tekst-editor af office-typen.

Der findes endda færdige skabeloner, som bare skal fyldes ud med tekst og billeder, og VIOLA..! - du har nu en hjemmeside...

Ligeledes har SoMe-medierne overtaget så meget af "publikum/brugerne", at behovet for at besøge en privat hjemmeside (uden handlemuligheder), nemt bliver opfyldt af disse store fora.

Alligevel en hjemmeside?

Går du alligevel med tankerne om at lave en hjemmeside - eventuelt helt fra bunden af - har jeg nedfældet nogle tanker, tips og ideer til, hvordan du kommer godt igang. Jeg har også lagt nogle færdige scripts og koder op, som du kan kopiere og paste ind i dine egne koder, men...

Jeg svarer ikke på spørgsmål, eller stiller op som problemknuser - dertil er jeg ALT for uerfaren - ISÆR indenfor de nyeste scriptssprog.

Du kommer til alt om hjemmeside-produktion HER (intro).