Hjemmearbejde - begynd selv

Når du har bestemt dig for at have en hjemmeside, har du sikkert allerede en idé om, hvilket hovedtema den skal omhandle. Derfra kan du begynde at planlægge hvilke emner der skal med, og dernest eventuelle underemner.

Målgruppen skal også være på plads, da det derved er nemmere at definere indhold og ikke mindst udseende.

Din sides udseende har du måske allerede en idé om, men mit bedste råd er alligevel at besøge alverdens hjemmesider, og lade dig inspirere. Bogmærk eventuelt spændende sites, så du sidenhen kan "samle" dit eget lay-out.

Du kan også besøge nogle af de utallige hjemmesider, som tilbyder færdige templates (skabeloner), og lade dig inspirere - f.eks. denne: http://www.free-css-templates.com

 - men jeg hjælper dig som sagt gerne med ideer og forskellige udkast...

Navigation

Vil du have en "større" hjemmeside, er navigationen et vigtigt element (paradoksalt nok er én af en hjemmesides fornemmeste opgaver, at klikke "væk" fra den...).

Du kan med fordel, selv sidde og nørkle med en struktur for hjemmesiden. Det kan du f.eks. gøre ved hjælp af et såkaldt "Mind-Map". Se eventuelt et Mind-Map for denne hjemmeside HER

Sidenhen kan du beslutte dig for, hvor og hvordan den skal være. Skal den være lodret i højre eller venstre side, eller skal den være vandret øverst som en bar? Skal den kunne folde ud, eller er "én linie" nok? Skal en eventuel vandret menubar suppleres med en mindre lodret menu i den ene side?

- ja, mulighederne er mange...

Tekster

Skriv de tekster som skal være på hjemmesiden, og mail dem hertil. Det er ulig nemmere, at kopierer dem over, istedet for at jeg skal skrive dem af efter et stykke papir (det gider jeg faktisk ikke...).

Du kan skrive dem i næsten hvilket som helst program, men kontakt mig lige inden du går igang, så vi kan blive enige om hvilket program du vil benytte.

Du skal være opmærksom på, at det skal være dine egne tekster, og hvis du bruger andres (artikler etc.), skal der vedhæftes en skriftlig tilladelse fra opretshaveren.

- det er dit eget ansvar som hjemmesideindehaver, at alle love omkring ophavsret overholdes.

Fotos

Fotos er rigtig gode til at gøre en hjemmeside lettere fordøjelig, og de kan også mailes hertil. Billederne skal være i enten GIF-, PNG-, eller JPEG-format.

Har du ikke selv mulighed for at forberede billeder til web-brug, kan du maile dem "rå", men ikke flere ad gangen, end de fylder 10MB til sammen. Så skal jeg nok lave resten...

Men igen som ved tekster - sørg for at alle love omkring ophavsret er overholdt.

FlazArt Webdesign påtager sig ikke ansvaret for om det materiale du sender er lovligt anvendt..!

Eksterne links

Hvis du vil have links til andre hjemmesider på dit site, skal du sørge for at disse ikke indeholder ulovligt materiale, da du i modsat fald (også her) kan få ørerne i maskinen.

FlazArt Webdesign kan ikke påtage sig ansvaret for, om dine links henviser til ulovligt materiale.